Wallachia er et lille og gammelt røverkongedømme.
I dag en del af Mæren på grænsen til Slovakiet og op mod det sydlige Slesien som i dag også hører til Mæren.
I tidligere tider kunne røvere, smuglere og andre slyngler være i fred for kejserens soldater i de smalle dale mellem de knoldede bjerge.
Gavtyvene holdt af czardas musikken. I dag holdes den i hævd bl.a. med et åbent mesterskab for danse- og musik grupper fra hele den østlige side af det gamle østrigske kejserrige rækkende fra Polen til Balkan.
Heldet står den kække bi og Trapperne dumpede ned midt i den store begivenhed.

Vi havde bestilt plads på Jaroslavs lille hotel Koliba "Pod Horu" 2 km udenfor Rožnov pod Radhoštěm. Egnens større by. 

Det kan nok være en beskrivelse værd at fortælle om hvordan vi blev modtaget. Med lidt besvær kom vi i kontakt med en dame og sagde vi skulle have et værelse. 
- Det kan ikke lade sig gøre, svarede hun, alt er optaget. Jeg fremførte at vi havde reserveret, så der måtte være et værelse til os. - Det kan godt være, svarede den søde dame med kommunistisk opdragelse, men I kan altså ikke være her. Efter noget mundhuggeri blev der hentet en endnu mere påståelig dame, så jeg mente nu det var tiden at få Jaroslav ind i billedet. Det lykkedes damerne at finde ham, og nu blev tonen en anden. Han genkendte mig straks og sagde: - Det er jo dig jeg sad og talte med her henne på bænken i foråret. Og så ringede en pariserinde med en vidunderlig stemme og bestilte plads til dig. Jaroslav taler nemlig helst fransk efter han i en årrække har arbejdet som musiker i Monte Carlo og i Frankrig, så jeg havde fået Helle til at ringe til ham. Nu var der ikke mere så optaget, han sagde: Hvor mange værelser vil I have?

Jaroslavs værelser er beskedne, men man kan sagtens sove der og så gør prisen på kr. 75 for en overnatning med morgenmad ikke det hele ringere.

Lørdag skulle vi have tiden til at gå indtil Jaroslav om aftenen ville slå løs på sit cymbalon. Hans hjerte er nemlig fyldt med kærlighed til musikken, mere end til mennesker og forretning. 

Jeg syntes nok der var påfaldende mange mennesker i den lille by, Rosnov. Kort tid efter vi havde parkeret på torvet begyndte den ene folkloregruppe efter den anden at vælte ind på torvet som reklame for festivalen.  Festivalen foregik i et frilandsmuseum der næsten er en del af byen.

Flere hundrede dansere og musikere i farvestrålende dragter satte præg på byen. Dragterne var ikke tunge som til dansk folkedans, men lette til hurtige danse i sommervarmen.

Nogle af de yngre deltagere opførte ikke traditionelle danse. De kunne for eksempel vælge at opføre et eventyr med dans og drama på lignende måde som H. C. Andersen Paraden i Odense. Her er det slemme hekse som vil møde døden når en lille uskyldig dreng senere bærer det hellige kors hen over scenen.

Under en pause kom far i snak med nogle sigøjnerdrenge. Først ville de prøve at slå lidt plat på ham. Men da det blev afvist blev de derefter helt medgørlige og det blev til en hyggelig samtale.

En polsk trup udførte en stilfuld optræden med mazurka, det faldt dog udenfor konkurrencen. Det var alligevel meget flot.

I czardas optrinene havde mændene altid fart på og viste forskellige styrkeprøver. Kvinderne er mere til at blive kastet op i vejret og til at blive båret på mændenes arme.

Nogle af styrkeprøverne kunne virke helt militæriske. Som her arme stræk med klap. Mændene kan også springe over en stok mens de holder den med begge hænder, eller de kan sidde på hug og kaste benene frem og tilbage i takt til musikken

Sigeunerne stod for nogle mere erotiske indslag. Som i mavedans rystede damerne med skuldrene og roterede i hofterne og spillede med maven. Mændene lavede flotte arabiske spring.

Ved tilbagekomsten til hotellet havde en ven af huset fyret op i kaminen ude i haven så der kunne lægges kød på grillen. De danseglade og musikerne begyndte at samle sig i lysthuset i krohaven. På den måde fik Jaroslav plads til et fødselsdagsselskab i den store spisesal og drop-in kunder kunne betjenes på terrassen.

Da musikken spillede op kom vi hurtigt i snak med nogle lokale. Thomas fortalte han havde en faster i Karlskrona, så vi kom hurtigt tæt på hinanden. Han ville lære mig at drikke slivovits. Det har jeg ellers ikke kunnet lide, men her var kvaliteten åbenbart bedre så i begejstring bestilte jeg gentagne runder til bordet. Det gjorde flere andre også så nogle timer senere måtte den flinke Thomas hjælpes hjem af vennerne efter de havde samlet ham op fra gulvet.
Selv min far opnåede som 75 årig for første gang at blive lidt halvfuld og så ud til at more sig glimrende.

Sådan en nat med de lovløses vilde musik med armene højt over hovedet er rigtig dejlig. Jeg fik danset med nogle meget livlige og ledeløse piger. Et musiknummer starter gerne lidt roligt. Efterhånden som mændene råber og pifter og kvinderne hviner stiger tempoet ved hver repetition til noget som til sidst nærmer sig det umulige. Da jeg var ude at danse til "Tordenskjold i søen sprang" gik det til sidst så hurtigt at violinisterne sænkede deres instrumenter og kun stod og knipsede lidt mens cymbalonet bare steg og steg i hastighed.

Der var også sørget for et pauseorkester med country musik. Melodierne var gamle standardnumre som de fleste kendte og kunne synge med på.

Det var ikke forudset at Jaroslavs og hans venners musik blev ved hele natten og til opad søndag formiddag.

Jeg gik ind og lagde mig ved 4 tiden, kun for at blive vækket klokken 6 af kraftig musik.

De sidste danseglade var gået hjem og nu rykkede musikken indenfor og holdt en fed jamsession, så far og jeg kunne lige så godt stå ud af sengen og sætte os ned på trappen og nyde optrinet. 
Klokken 7 kom det til en krise, da bassistens kone kom og førte ham hjem. Alt blev dog godt igen. For da vi ved 8 tiden fik serveret morgenmad kom bassisten igen. Det var lykkedes ham at slippe ud af huset igen, så han kunne fortsætte samværet med sine musikalske venner. Jaroslav fik det nu ordnet så vi ved morgenbordet blev underholdt af 4 syngende mænd med en violin til akkompanement.

Der er sædvanligvis bal hos Jaroslav hver lørdag aften. Har du selv lyst til at være med kan du finde ham på adressen:

 Vil du høre lyden af et hakkebræt eller cymbalon som Jaroslav spiller på kan du lytte her:
http://www.dr.dk/p1/morgen/laekker_radio.asp?action=showarticle&id=29150